Disse 3 Skovbegravelsespladser findes i Nordjylland

Opdateret: 8. jul.

For halvandet år siden efterlyste jeg, i et blogindlæg samt i Nordjyske, flere skovbegravelsespladser i Nordjylland. På det tidspunkt var der netop åbnet mulighed for skovbegravelse i Havnø Lund ved Havnø Gods, Hadsund, Mariagerfjord.


I den sidste tid er der kommet yderligere to skovbegravelsespladser til, så der nu i alt er mulighed for at få nedsat sin urne i skoven 3 steder i det nordjyske. Havnø, Hjedsbæk og Øland. Endvidere er der planer om at anlægge skovbegravelsespladser ved Gaardbogaard, mellem Ålbæk og Tuen, og ved Kallestrupgaard syd for Aalestrup. Skovene er fredskov og urnerne placeres i jorden rundt om de store træer. På de tre skovgravpladser, lægges en flad mindeplade i skovbunden.



Havnø Skovbegravelsesplads, Havnø Lund ved Havnø Gods, Mariagerfjord.

Havnø Lund er kendt for sin ramsløgsdækkede bund, sin udsigt til Mariagerfjord og den smukke stråtækte mølle, som er skovens nærmeste nabo.



Hjedsbæk Skovbegravelsesplads, Hjedsbækgård, Rebild.

Området er på ca. 5 ha med over 90 år gamle bøge- og egetræer. I områder er der 23 registrerede gravhøje fra bronzealderen, så allerede for 3-4000 år siden blev området benyttet som gravplads



Øland Skovbegravelsesplads, Oxholm, Jammerbugt.

Består af to områder. Fra det ene område er smuk udsigt over Limfjorden, Ulvedybet og med Ålborg i baggrunden. Fra det andet område en smuk udsigt med Oxholm Mølle i baggrunden.



Øland Skov er altså det første sted i Nordjylland, hvor der er etableret en skovgravplads.

Skovbegravelsespladser i det nordjyske
Her ligger Skovbegravelserpladserne

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et gravsted på skovbegravelsespladserne. En væsentlig forskel på en skovbegravelsesplads og en kirkegård er, at skovbegravelsespladsen ikke er indviet jord.


Hvis du vil vide mere om Skovbegravelsespladserne i Nordjylland, er du altid velkommen til at kontakte os.



Henrik Trenskow


Bedemand Trenskow

Ledavej 101 / Jens Bangs Gade 4

9210 Aalborg SØ / 9000 Aalborg SØ

Tlf.: 27589966

Mail: kontak@ttrenskow.dk

63 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle