Bedemand Trenskow Jonas Jensen kistepynt.jpg

KISTEDEKORATIONER, SMUKKE BLOMSTER OG PYNT FRA JONAS JENSEN

Præstens tale - og blomsterne! De to ting husker man. Nogle gange er det blomsterne man husker bedst.

I Aalborg kreerer blomsterdekoratør Jonas Jensen, de smukkeste og mest mindeværdige dekorationer og buketter. Derfor er han min faste samarbejdspartner i alt som vedrører dekorationer og blomster til jeres højtidelighed

KISTEDEKORATION OG BLOMSTER 

BLOMSTER TIL BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE

Om kisten skal pyntes med blomster i efterårets smukke brændt orange, dybe røde roser eller voluminøse blå hortensiaer, er en smagssag. Uanset jeres valg, er TRENSKOW garant for smukke mindeværdige blomster og dekorationer til jeres begravelse eller bisættelse.

Jonas Jensen BlomsterDesign er fast samarbejdspartner i alt som vedrører blomster og dekorationer.


Blomster-designer
Jonas Jensen, er kendt for sit eminente håndværk, sin fantasifulde og
sprudlende tilgang 
til sit arbejde og hans fantastiske blomsterkreationer. Sammensætningen af blomster og farvespil i Jonas' arbejde er et væsentligt bidrag til vores ønske om, at gøre jeres højtidelighed til en personlig og værdig afsked med jeres kære - til et minde for livet.

Blomster og bæredygtighed

Vi kender alle synet af de smukke vilde blomster, som står rundt på marker og i grøftekanter. Vi ved også godt, at når vi plukker dem, og sætter dem i vase, bliver de hurtigt triste og visne at se på.
Kistepynt og vilde blomster går desværre ikke så let hånd i hånd, som man skulle tro.

Hos TRENSKOW vil vi gerne give dig et reelt valg.

Jonas Jensen skaber derfor også gerne smukke alternative løsninger som en værdig erstatning for de traditionelle blomster. Det kan være med blomster fra jeres have eller måske ligefrem en dekoration med få blomster eller helt uden brug af blomster. Kun fantasien sætter grænser.

 
 

KISTEPYNT OG DEKORATIONER FRA JONAS JENSEN BLOMSTER DESIGN 

Jonas Jensen er manden bag BlomsterDesign i hjertet af Aalborg.

Med Jonas hjertelige personlighed, hans store faglige kompetencer, blandet med en fantasifuld og sprudlende tilgang til arbejdet, skaber han de dekorationer, som er med til at gøre jeres afsked til et minde for livet.

Besøg Jonas Jensen BlomsterDesign
på facebook og bliv inspireret. 

TRADITIONELLE KISTEDEKORATIONER

Blomster og dekorationer er en smagssag. Derudover er kistepynt og dekorationer, for nogle familier, forbundet med stærke traditioner.

Hos TRENSKOW er det derfor også en mulighed at foretage et mere traditionelt form- og farvevalg. Hvis pårørende har mod på det, tilfører Jonas Jensen gerne den valgte dekoration et moderat strejf af
kreativitet i arbejdet med blomsterne og matcher valget af kisten.

KRANSE OG DEKORATIONER

Traditionelt lægges en krans eller dekoration fra den nærmeste familie tættest på kisten i kirken eller kapellet. På kranse og dekorationer er der tradition for at sætte to båndender med en kort tekst. Som regel en lille sidste hilsen fra de nærmeste.

Ofte vælges en krans som matcher blomsterne på kisten, men man bestemmer selv. Der findes ingen regler på området. Heller ingen uskrevne.