Bedemand Trenskow i Ansgars Kirke.jpg

BISÆTTELSE I AALBORG OG OMEGN

VI KAN ARRANGERE SMUKKE BISÆTTELSER OG EN PERSONLIG AFSKED

I kan holde jeres bisættelse på mange forskellige måder. Ofte afhænger det af den afdødes trosretning, liv og ønsker og jer som pårørendes tanker om den helt rigtige højtidelighed.


Lad os hjælpe jer med at arrangere en personlig bisættelse, som vil blive husket som en smuk afsked. Vi hjælper jer hele vejen.

SÅDAN FOREGÅR EN ALMINDELIG BISÆTTELSE

En bisættelse foregår ved at den rituelle jordpåkastelse af kisten foregår i enten kirken eller kapellet. Efter den sidste salme bærer familie og nærmeste pårørende kisten ud af kirken eller kapellet, hvor rustvognen holder. Rustvognen kører herefter kisten til krematoriet, hvor kisten bliver brændt.

 

Når rustvognen er kørt fra kirken, samles de pårørende og venner til mindesammenkomst. Herefter går de fleste en tur forbi gravstedet, hvor blomsterne fra kirken er blevet lagt.

 

Urnen med asken bliver 6-10 dage efter højtidelighed afhentet af bedemanden, som sørger for at transporte urnen til kirkegården  Herefter er urnen klar til at blive sat i jorden. I forbindelse med urnenedsættelsen samles de nærmeste typisk omkring gravstedet til et sidste farvel.

 

Alle over 15 år må selv tage stilling til om de ønsker at blive begravet i en kiste i jorden (begravelse) eller kremeres (bisættelse).

 

Har afdøde ikke taget stilling eller ytret ønske om begravelse eller kremering, er det de nærmeste pårørende, som træffer valget.

 

Langt de fleste, som dør i Danmark, bliver kremeret. På landsplan har andelen af døde, som bliver kremeret, de sidste år ligget på over 85%. Ifølge dansk lov skal kremering finde sted senest 14 dage efter dødsfaldet.

Skal kremering ske senere end 14 dage efter dødsfaldet forudsætter det at der gives dispensation. En sådan dispensation kan alene gives af Embedslægerne og stiller særlige krav til opbevaringen af kisten frem til højtideligheden.

Er I tvivl om I skal vælge en begravelse eller bisættelse, kan du læse mere her.

VI ER BEDEMAND FOR ALLE OG KAN ARRANGERE ALLE BEGRAVELSER

Trenskow-Web-Religioner.png
 
Blomsterpige

ØNSKER DU EN ANDERLEDES BISÆTTELSE?

Har du et ønske om en alternativ begravelse, kan du hos TRENSKOW få hjælp til det hele. I fællesskab sammensætter vi netop den afsked, du ønsker, og hjælper dig både med form og indhold. TRENSKOW samarbejder med musikere, som gerne hjælper som solist, akkompagnatør eller med sang inden for forskellige stilarter. 

Har I behov for at bedemanden leder selve ceremonien, gør vi det gerne.

 

EN BISÆTTELSE I FOLKEKIRKEN

 

De fleste bisættelser foregår i rammerne af den danske folkekirke.

 

Folkekirken er en del af den evangelisk-lutherske kirke og baserer sig på troen om opstandelse og det evige liv hos Gud.

I den danske folkekirke er der ikke nogen krav til de ritualer, som hører til den sidste tid,. Når døden indtræffer, kan det være, man tænder et lys, beder et Fader Vor eller synger sjælen ud med en salme eller sang.

 

Bedemanden er ofte den som bistår de pårørende i den sidste tid. Hvis døden indtræffer på et plejecenter, hvor afdøde har boet i længere tid, er det ofte væsentligt for personalet at få taget afsked. Dette kan f.eks. ske ved at familien og personalet sammen synger en salme eller sang, inden kisten køres til kapellet, hvor den oftest står frem til højtideligheden i kirken. Bedemanden kan hjælpe med salmeblade og kan også synge for, hvis familien ønsker det. Medlemmer af Den danske folkekirke kan bede en præst om at være til stede.

Bisættelsen afholdes oftest i en kirke i det sogn, hvor afdøde hører til. Bisættelsen kan også finde sted i et kapel. Efter aftale med præsten kan højtideligheden eventuelt afholdes et andet sted, men det er ikke alle provstier, som tillader denne alternative praksis.

Den folkekirkelige bisættelse indebærer lovprisning, jordpåkastelse, fadervor og velsignelse. Flaget uden for kirken er på halvt, indtil jordpåkastelsen er foretaget.

Kisten med afdøde står i kirken under bisættelsen. Til højtideligheden beder præsten en bøn, der læses op fra biblen og der synges 3-4 salmer eller sange. Præsten holder også en tale om afdøde.
 

De pårørende har mulighed for, i samarbejde med præsten, at vælge salmer, sange og bønner, ligesom afdøde selv kan have haft særlige ønsker (evt. Min Sidste Vilje) til højtideligheden inden sin død.

Jordpåkastelsen forkynder det kristne budskab om liv, død og opstandelse. Ved en bisættelse sker jordpåkastelsen i kirken. 

I forlængelse af jordpåkastelsen bliver der bedt fadervor. Herefter lyses velsignelsen.

Til sidst bæres kisten med afdøde ud af kirken og ud i rustvognen for at blive kørt til krematoriet.

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, skal man have en speciel tilladelse fra den pågældende sognepræst for at kunne afholde begravelsen eller bisættelsen i Den danske folkekirke, men bisættelsen kan altid afholdes i et sygehuskapel eller et kommunalt kapel. I Aalborg gælder det kapellerne på Almen Kikegård, Søndre Kirkegård og Østre Kirkegård.

Bedemanden kan sørge for at ansøge om evt. tilladelser. Det er derfor vigtigt altid at informere bedemanden om de relevante forhold.

Trenskow_bomærke_skærm.png

PERSONLIGT • BÆREDYGTIGT  • TRYGT