Bedemand Trenskow i Gistup Kirke.jpg

BEGRAVELSER I AALBORG OG OMEGN

VI HAR MANGE ÅRS ERFARING MED AT ARRANGERE SMUKKE OG PERSONLIGE BEGRAVELSER

En begravelse kan holdes på mange forskellige måder. Ofte afhænger det af den afdødes trosretning, liv og ønsker og jer som pårørendes tanker om den helt rigtige højtidelighed.


Lad os hjælpe jer med at arrangere en begravelse, der vil blive husket som en smuk afsked. Vi hjælper jer hele vejen.

SÅDAN FOREGÅR EN ALMINDELIG BEGRAVELSE

En begravelse indebærer at kisten med afdøde sænkes i jorden i et gravsted på kirkegården.

 

De fleste begravelser i Danmark foregår i rammerne af den danske folkekirke, men for andre trossamfund er begravelsen den centrale del af afskeden med afdøde. Vi er bedemand for alle og kan også være behjælpelig med eksempelvis en muslimsk begravelse.

I den danske folkekirke er der ikke nogen krav til de ritualer, som hører til den sidste tid, men som medlem og troende kan det for nogle døende være vigtigt at have en samtale med en præst. Præsten kan give den døende den sidste nadver eller bede en bøn.

Når døden indtræffer, kan det være, man tænder et lys, beder et Fader Vor eller synger sjælen ud med en salme eller sang. Ofte er det bedemanden, som bistår de pårørende i denne stund.

 

Hvis døden indtræffer på et plejecenter, hvor afdøde har boet i længere tid, er det ofte væsentligt for personalet at få taget afsked. Dette kan f.eks. ske ved at familien og personalet sammen synger en salme eller sang, inden kisten køres til kapellet, hvor den oftest står frem til højtideligheden i kirken.

Bedemanden er behjælpelig med salmeblade og kan også synge for, hvis familien ønsker det

Alle over 15 år må selv tage stilling til om de ønsker at blive begravet i en kiste i jorden eller kremeres. Har afdøde ikke taget stilling eller ytret ønske om begravelse eller kremering, er det de nærmeste pårørende, som træffer valget.

 

Ifølge dansk lov skal begravelse finde sted senest 14 dage efter dødsfaldet.

En begravelse senere end 14 dage efter dødsfaldet forudsætter, at der gives dispensation. En sådan dispensation kan alene gives af Embedslægerne og stiller særlige krav til opbevaringen af kisten frem til højtideligheden.

Er i tvivl om I skal vælge en begravelse eller bisættelse, kan I læse mere her.

VI ER BEDEMAND FOR ALLE OG KAN ARRANGERE ALLE BEGRAVELSER

Trenskow-Web-Religioner.png
 
Blomsterpige

ØNSKER DU EN ANDERLEDES BEGRAVELSE?

Har du et ønske om en alternativ begravelse, kan du hos TRENSKOW få hjælp til det hele. I fællesskab sammensætter vi netop den afsked, du ønsker, og hjælper dig både med form og indhold. TRENSKOW samarbejder med musikere, som gerne hjælper som solist, akkompagnatør eller med sang inden for forskellige stilarter. 

Har I behov for at bedemanden leder selve ceremonien, gør vi det gerne.

 

EN BEGRAVELSE I FOLKEKIRKEN

 

Folkekirken er en del af den evangelisk-lutherske kirke og baserer sig på troen om opstandelse og det evige liv hos Gud.

Medlemmer af Den danske folkekirke har ret til en højtidelighed med en præst til stede.

 

Højtideligheden afholdes oftest i en kirke i det sogn, hvor afdøde hører til. Højtideligheden kan også finde sted i et kapel. Efter aftale med præsten kan højtideligheden eventuelt afholdes et andet sted, men det er ikke alle provstier, som tillader denne alternative praksis.

Den folkekirkelige begravelse indebærer lovprisning, jordpåkastelse, fadervor og velsignelse. Flaget uden for kirken er på halvt, indtil jordpåkastelsen er foretaget.

Kisten med afdøde står i kirken under begravelsen. Præsten beder en bøn, der læses op fra biblen og der synges 3-4 salmer eller sange. Præsten holder også en tale om afdøde.
 

De pårørende har mulighed for, i samarbejde med præsten, at vælge salmer, sange og bønner, ligesom afdøde selv kan have skrevet særlige ønsker (evt. Min Sidste Vilje) ned til højtideligheden inden sin død.

Til sidst bæres kisten med afdøde ud af kirken af de nærmeste pårørende og kisten bæres til gravstedet og sænkes i jorden.

Jordpåkastelsen forkynder det kristne budskab om liv, død og opstandelse. Ved en begravelse, sker jordpåkastelsen efter højtideligheden ved gravstedet på kirkegården.

I forlængelse af jordpåkastelsen bliver der bedt fadervor. Herefter lyses velsignelsen.

Det hænder også at kisten i stedet skal køres til kirkegården et andet sted i byen. I disse tilfælde, er det stadig kutyme, at de pårørende kører i følge efter rustvognen til kirkegården.

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, skal man have en speciel tilladelse fra den pågældende sognepræst for at kunne afholde begravelsen i Den danske folkekirke.

Bedemanden kan sørge for at ansøge om evt. tilladelser. Det er derfor vigtigt altid at informere bedemanden om de relevante forhold.

Trenskow_bomærke_skærm.png

PERSONLIGT • BÆREDYGTIGT  • TRYGT