Bedemand Trenskow på Almen Kirkegården.jpg

VI KAN HJÆLPE ALLE - OGSÅ MED BEGRAVELSER UDEN FOR KIRKEN 

En begravelse eller bisættelse kan
holdes på mange forskellige måder.
Ofte afhænger formen af afdødes trosretning,
men også indenfor de forskellige
trosretninger kan formen variere alt
efter de ønsker den afdøde og de pårørende
har.


Nedenfor kan du finde information,
som kan være relevant, når du skal
træffe dit valg eller planlægge en højtidelighed

VI ER BEDEMAND FOR ALLE

VI KAN VÆRE BEDEMAND FOR ALLE

Trenskow-Web-Religioner.png
Blomsterpige

ØNSKER DU EN HØJTIDELIGHED UDEN FOR KIRKEN?

Har du et ønske om en alternativ begravelse, kan du hos TRENSKOW få hjælp til det hele. I fællesskab sammensætter vi netop den afsked, du ønsker, og hjælper dig både med form og indhold. TRENSKOW samarbejder med musikere, som gerne hjælper som solist, akkompagnatør eller med sang inden for forskellige stilarter. 

Har I behov for at bedemanden leder selve ceremonien, gør vi det gerne.

 

FORSKELLE OG LIGHEDER I DE FEM HOVEDRELIGIONER

KRISTENDOMMEN - KATOLICISMEN

Et evigt liv med Gud i Himlen. For katolikker er der altid et håb. De tror på, at Gud vil være hos mennesket også under sygdom, tab og sorg.

 

Når en katolik dør, tænder de pårørende en kærte. Ofte sidder familie og venner hos afdøde, deler minder og beder sammen, hvorefter afdøde bliver sunget ud. I den katolske tradition er dette forbundet med en enkel og kort bønnestund.

 

Ved dødslejet fornyer en katolik sine dåbsløfter og beder med præsten og familien Allehelgens litani.

 

Selv om den døende ikke er ved bevidsthed, henter de tilstedeværende trøst fra bønnerne. Da hørelsen kan være det sidste, der forsvinder, kan bønnerne også nære den døendes håb om himmelsk liv og opstandelse.
 

En katolsk begravelsesceremoni består af forskellige bønner, salmer og skriftlæsninger. Præsten kan under prædiken flette personlige historier ind eller holde en tale om afdøde. 

 

Påskelyset tændes tæt ved kisten. Det er for katolikker et symbol på den genopstandne Kristus, på lysets sejr over mørket og livet over døden.

Kisten kan være pyntet med blomster og en bårebuket. Familie og venner lægger en bibel, et kors, et ikon, en rosenkrans eller noget lignende på kisten. Det symboliserer afdødes kristne liv. 

 

Efter bodsritual, bøn og læsning fra Bibelen beder alle forbønner. Der stænkes vievand på kisten som symbol på dåben og begyndelsen til livet med Gud, ligesom der svinges røgelseskar omkring kisten i respekt for afdødes krop.

Mens den sidste salme synges, bæres kisten ud, og alle følger afdøde til vedkommendes gravsted.
Katolikker bliver begravet i indviet jord. Hvis en afdød begraves på en kommunal kirkegård, indvier præsten jorden med vievand og bøn. Der bedes for den afdøde, mens de forsamlede enkeltvis stænker vievand på graven eller kaster jord i den.

En bisættelse foregår ligesom en begravelse. Urnen skal opbevares et helligt sted eller i indviet jord.

JØDEDOMMEN

Jøder tror på, at alle døde ved tidernes ende vil genopstå for at stå til regnskab over for Gud, som afgør, hvem der skal leve i evig fortabelse, og hvem der skal leve i Guds rige.
 

Når døden nærmer sig

Hvis det er muligt, fremsiges den jødiske trosbekendelse sammen med den døende. Hvis den døende er for svag til at deltage, fremsiges den af de tilstedeværende. Trosbekendelsen lyder:

“Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.”

Når døden indtræffer

Umiddelbart når man dør, siges eller synges Davids salmer af de pårørende. Nærmeste familie holder vagt ved afdøde, indtil  afdøde bliver kørt væk i en kiste.

Inden begravelsen bliver den døde bliver gjort i stand og kroppen vaskes rituelt med vand. Mænd vasker mænd, og kvinder vasker kvinder. Herefter iklædes afdøde hvidt tøj, som består af bluse, bukser og en hovedbeklædning. Mændene får deres bedesjal - Tallit - over sig samt en kittel, der normalt bruges til nytår og forsoningsdag.
 

Begravelsen


I Danmark finder begravelsen som oftest sted inden for 48 timer efter dødsfaldet. I jødedommen skal

begravelsen, af respekt for afdøde, finde sted snarest muligt efter dødsfaldet. Traditionelt river de pårørende inden begravelsen en flænge i deres tøj for at vise sorg.

I Danmark foregår begravelsen  på den jødiske begravelsesplads. Til højtideligheden citeres fra biblen, og rabbineren holder en mindetale. Herefter går man til graven, hvor kisten med afdøde sænkes ned. Man dækker kisten til med jord, og der bliver sagt den hebraiske bøn, Kaddish en lovprisning af Gud.

Hvis begravelsen foregår uden for Israel, lægges der ofte en smule jord fra Det Hellige Land under hovedet i kisten.

 

En traditionel jødisk begravelse er uden blomster, men man lægger i stedet for en lille sten på graven. Det gør man ud fra ideen om, at der i døden ikke er forskel på rig og fattig, og fordi sten ikke forgår som blomster og lys. Valget af en kiste af ubehandlet træ hænger også sammen med ideen om, at alle i døden er lige.
 

Jøder er principielt imod kremering, men det kan forekomme.

Jødisk kirkegård

Jøderne bliver begravet på egne kirkegårde eller afdelinger på almindelige kirkegårde. I København f.eks. har Mosaisk Trossamfund eget begravelsesområde på Vestre Kirkegård.

Sørgeperiode

Der er forskellige jødiske ritualer for sorg. 

Der er tradition for, at venner og familie i de første syv dage efter begravelsen, shivakommer hjem til de efterladte med mad. På den syvende dag går de efterladte til graven, hvor de beder og lægger en sten for at vise, at gravstedet er besøgt.


De første 30 dage undgås fest, ligesom mændene ikke må barbere sig.

På dødsdagen mindes afdøde ved at de efterladte tænder et lys, som skal brænde i 24 timer. Gravstedet besøges og der lægger en sten på gravstenen.

 

Har man mistet forældre, er sørgeperioden et år, mens den ved tab af andre familiemedlemmer er en måned.

Evig gravfred

I jødedommen nedlægger man aldrig et gravsted. De dødes bolig er ’fredhellig’.

HINDUISMEN

For Hinduer er det legemet, der dør. Sjælen vandrer videre til en ny inkarnation og bliver genfødt. Sjælen kan blive genfødt i alt levende, og genfødselshjulet, samsara, fortsætter, indtil befrielsen,
moksha, er nået.

Ritualerne i forbindelse med en hindus død følger et ret fast mønster, som baserer sig på de hellige, vediske skrifter. Der kan dog optræde diverse forskelle afhængig af, hvilken region, sekt eller kaste, som afdøde stammer fra. Lokale familietraditioner kan også spille ind.

Før døden indtræffer

Som udgangspunkt ønsker hinduer at dø i deres hjem, omgivet af venner og familie.


Når døden nærmer sig, lægges den døende med ansigtet mod øst, og der tændes en lampe ved den døendes hoved.

 

De pårørende synger hymner, beder og læser op fra de hellige skrifter. Hvis det er muligt, dryppes der vand fra den hellige flod Ganges i munden på den døende.

Når døden indtræffer

Når døden er indtruffet, bliver afdøde gjort i stand. Hinduerne benytter sig ofte af en række renhedsritualer, da de mener, at døden er omgivet af urenhed. 

 

Afdøde vaskes af familiemedlemmer af samme køn og iklædes hvidt tøj. For gifte kvinder kan det være rødt tøj. Er en mand død, skal familiens ældste søn som udgangspunkt stå for en ceremoni for afdøde, og er en kvinde død, har hendes yngste søn ansvaret.

 

Til ceremonien tændes der lys og synges hymner, ligesom der fremsiges mantraer for, at sjælen kan komme videre til næste inkarnation. Der hældes vand over afdøde som et symbol på, at livet er slut. Afdøde får også riskorn i munden for at sikre næring til den sidste rejse.

Begravelsen

Ceremonien holdes så vidt muligt derhjemme. Hvis personen er død på et sygehus, kan ceremonien blive afholdt i hospitalets kapel. Kisten er åben under ceremonien.

I Danmark lægges afdøde i en kiste og bliver kremeret på et krematorium. For at symbolisere ligbålet kan man lægge et stykke sandeltræ  samt klaret smør (ghee) i kisten.


Hvis afdøde skal brændes på traditionel vis, bærer mændene afdøde til det sted, hvor ligbålet er placeret. Der lægges brænde oven på afdøde og ofres røgelse og klaret smør (ghee). Den ældste søn antænder ligbålet.

Kvinder er traditionelt ikke med til ligbrændingen

Til efterfølgende mindesammenkomst ofrer man risboller for, at afdøde kan blive sendt korrekt ind i forfædrenes verden.

Afsluttende sørgeceremoni
 

Den afsluttende sørgeceremoni bliver af mange hinduer holdt den 13. dag efter døden, hvor sjælen vil være kommet til sit næste sted.

Askespredning

Livet starter i livmodervand og slutter i vand, hvilket skal symbolisere den evige cirkel, hvor man lever, dør og bliver genfødt.

Afdødes aske spredes traditionelt over en af hjemlandets hellige floder – helst Ganges. Hinduer i Danmark får ofte sendt urnen til deres oprindelige hjemland, så asken kan blive spredt over en af floderne. Alternativt får de placeret urnen i en særlig afdeling på en kirkegård, eller asken spredes i havet.

Trenskow_bomærke_skærm.png

PERSONLIGT • BÆREDYGTIGT  • TRYGT

ISLAM
 

Muslimer tror på, at sjælen forlader kroppen, når man dør. På dommedag genopstår de døde, og alle dømmes i forhold til deres gerninger. Herved bliver det afgjort, om man kommer i paradis eller helvede.

I graven får den døde besøg af to engle, som udspørger den afdøde om livsførelsen. Sjælen bliver herefter bragt til et slags tidsløst sted. Her tilbringer den døde tiden indtil dommedag.
 

Før døden indtræffer
 

Når en muslim ligger for døden, læser de nærmeste op fra Koranen, og fremsiger trosbekendelsen - shahada - i øret på den døende, så denne kan huske bekendelsen senere i graven og ved opstandelsen.
 

Når døden er indtruffet.
 

Når en muslim er død, læses der op af muslimernes hellige bog Koranen, og der afsiges en særlig begravelsesbøn - janazah. Afdøde vaskes svarende til de rituelle renselser, som er en del af islam. Som hovedregel er det kvinder, som vasker kvinder, og mænd, der vasker mænd. Derefter bliver afdøde iklædt hvide ligklæder - kafan.

Begravelsen

 

Af respekt for afdøde, skal en muslimsk begravelse helst foregå inden for 24 timer, efter døden er indtruffet. I Danmark kan dette være en udfordring, da kontrolinstanser og administration oftest tager længere tid. I Danmark er det derfor snarere reglen, at begravelsen finder sted 'så hurtigt som muligt', helst inden 3 dage. Muslimer begraves i indviet jord.

En imam leder begravelsen, som typisk foregår i det trossamfund, som afdøde hørte til. Man samles i moskéen. I Danmark kan det også være f.eks. et forsamlingshus eller kulturhus.

 

Til begravelsen bliver der bedt forskellige bønner. Ved nogle ceremonier fremsiges Koranens Sura 20, vers 56, som kan minde om den kristne formulering ved jordpåkaldelse. Verset lyder:
 

”Fra denne jord skabte Vi jer, og til den skal I vende tilbage, og Vi skal frembringe jer af den endnu en gang.”
 

Ved en muslimsk begravelse lægges afdøde i graven med ansigtet vendt mod Mekka. Når jorden er hældt over graven, beder alle sammen med imamen om tilgivelse for afdøde. 

 

Kvinder deltager traditionelt ikke i begravelsen, men det kan dog i praksis godt være anderledes. Der er ikke tradition for at  tage blomster med til begravelsen og lægge blomster på graven.

I Danmark bliver de fleste muslimer begravet i en kiste. Muslimerne tillader ikke kremering og heller ikke, i udgangspunktet, begravelse i en kiste. Men det sidste kan altså variere alt afhængig af, hvor man kommer fra og er bosiddende.

 

Muslimsk gravplads

I Danmark er der på flere kommunale kirkegårde afdelinger for muslimer. I Brøndby findes en muslimsk gravplads, hvor alle danske muslimer har ret til at blive begravet. Her er det også muligt at blive begravet uden en kiste, som det traditionelt er blevet gjort. I Aalborg er en del af Østre Kirkegård anlagt til muslimsk gravplads
Nogle muslimer vælger at blive begravet i deres oprindelige hjemland.

Sørgeperiode

I de tre følgende dage efter begravelsen afholdes en sørgeperiode, hvor venner og familie kan besøge de efterladte for at vise medfølelse.

Evig gravfred

Muslimer fjerner traditionelt set ikke et gravsted pga. et ønske om evig gravfred.

BUDDHISME
 

Ifølge tibetansk buddhisme dør kroppen, men sjælen genfødes i en ny krop.

Ethvert væsen har utallige liv og vil fortsætte med at fødes igen og igen uden kontrol, medmindre man udvikler sit sind op til det punkt, hvor man vinder kontrol over processen.

For en buddhist er nirvana det endelige mål og frigørelsen fra flere genfødsler. Genfødsler er drevet af karma og ens handlinger har derfor betydning for ens næste liv.

Når døden nærmer sig

Når et menneske er ved at dø, er det ifølge den tibetanske buddhisme mere åbent for mentale budskaber. Stille meditation og bønner fremsagt af pårørende omkring den døende, andre troende og munke kan derfor være godt.

En god genfødsel er betinget af dødsprocessen. Da den mentale tilstand hos den døende er vigtig i forhold til genfødslen, er det vigtigt at hjælpe den døende til at have positive, fredelige tanker, at dø i en kærlig, fredelig atmosfære og give tillid til det, som skal ske. Bønnerne er vigtige ikke kun før og under, men også efter dødstidspunktet i forhold til at hjælpe sjælen videre til et godt sted.

Når døden indtræffer

Fra dødens indtræden og 49 dage frem bliver der bedt hellige bønner fra den tibetanske dødebog og tændt lys for den døde for at hjælpe sjælen videre. Denne periode på 49 dage kaldes også bardo-perioden, hvor sjælen er i en overgangsperiode eller tilstand mellem død og genfødsel.

Ifølge den tibetanske buddhisme tager det op til 49 dage for sjælen at genfødes til et nyt liv.

Begravelsen

Begravelsen foregår ikke på noget bestemt tidspunkt, men traditionelt ønsker man, at afdøde ligger i 2-3 dage, for at sjælen kan komme videre.

Indtil sjælen frigør sig, er den ifølge den tibetanske buddhisme i hjertechakra, som er midt i brystet.

Afdøde skal ikke gennemgå særlige vaskeritualer og får sit eget tøj på.

I forbindelse med begravelser inden for den tibetanske buddhisme i Danmark følger man de danske regler på området. Det er mest udbredt for buddhister i Danmark at vælge at blive kremeret.

I Danmark kan der arrangeres en højtidelighed med buddhistiske ritualer, bønner og sange. Det kan fx afholdes i et tibetansk tempel eller i et kapel.

Der er ikke regler for eller imod blomster ved en buddhistisk bisættelse.

Ønskeperioden

Ifølge den tibetanske buddhisme kan sørgeperioden anses som en ønskeperiode, hvor man ønsker afdøde en god genfødsel.

Der findes flere forskellige former for praksis, bønner og meditationer, som man efter begravelsen kan foretage for afdøde, og som anses for at have afgørende betydning.

Gravfred

Alle buddhistiske retninger kan anvende den buddhistiske urnehal på Bispebjerg Kirkegård i København.

Hvis det ønskes, er det også muligt for buddhister at få et gravsted på en kirkegård eller en skovbegravelsesplads.


Askespredning over åbent hav er også en mulighed.

Der findes forskellige grene inden for buddhismen. De tre hovedretninger er hinayana, mahayana og vajrayana.


Vajrayana kaldes også tibetansk buddhisme. For tibetanske buddhister er der traditionelt fire forskellige begravelsestyper. (Vand- og luftbegravelser benyttes ikke i Danmark):
 

  • Ildbegravelse - afdøde kremeres.

  • Vandbegravelse - afdøde skæres i stykker og kastes i floden til fiskene.

  • Luftbegravelse - afdøde skæres i stykker og kastes for gribbene som føde.

  • Jordbegravelse - kisten med afdøde sænkes i jorden.


En astrolog beslutter, hvilken form for begravelse det skal være.